Psykolog Bo Skytte Kaa

Megareksi (muskeldysmorfi): psykologhjælp i Aarhus

Det handler ikke om at være stor og stærk. Det handler om aldrig at føle sig stor og stærk nok.

Megareksi, også kaldet muskeldysmorfi eller den omvendte anoreksi, rammer særligt unge mænd. Det er en tilstand, der lever skjult bag en ydre facade af styrke og disciplin, og det gør den svær at tale om og svær at søge hjælp til.

Hvad er megareksi?

Megareksi er en psykisk tilstand kendetegnet ved en vedvarende, forvrænget opfattelse af, at man er for lille, for tynd eller for svag, uanset ens faktiske muskelmasse. Selvom personen objektivt set er meget muskuløs, ses stadig en krop, der ikke er stor nok.

Megareksi er psykologisk beslægtet med anoreksi. Begge handler om et dybt forstyrret kropsbillede. Hvor anoreksi typisk drives af frygt for vægtøgning, drives megareksi af frygt for at være for lille, men mekanismerne er de samme.

Tegn på megareksi

  • Konstant utilfredshed med kroppen, trods en muskuløs og veltrænet fysik
  • Tvangsmæssig træning, der ikke kan aflyses, heller ikke ved sygdom eller skade
  • Stærkt rigid kostplan med fokus på protein, kalorier og clean eating
  • Hyppig spejling og kropscheck, altid med kritiske øjne
  • Brug af kosttilskud, anabolske steroider eller andre præstationsfremmende midler
  • Social isolation, fordi trænings- og kostplaner ikke kan afviges
  • Intens angst for at miste muskelmasse ved sygdom, ferie eller hvile
  • Træning prioriteres over relationer, arbejde og helbred

Kulturelle idealer

Vi lever i en tid, hvor det maskuline ideal i stigende grad handler om kroppen: store muskler, lav fedtprocent og fysisk dominans. Sociale medier, fitnesskultur og reklamer forstærker dette billede konstant.

Det betyder, at megareksi kan være svær at identificere, både for den det rammer, og for omgivelserne. For hvem siger, at man træner for meget? I fitnesskulturen beundres dedikation. “Du er i god form” er et kompliment, ikke et advarselstegn.

Den kulturelle accept af ekstrem træningsdisciplin hos mænd er en af grundene til, at megareksi er markant underdiagnosticeret. Mange lever med tilstanden i årevis uden at sætte ord på det.

Sammenhæng med andre afhængigheder

Megareksi optræder relativt hyppigt side om side med andre afhængigheds- eller tvangsprægede tilstande, herunder brug af anabolske steroider, kosttilskudsafhængighed og i nogle tilfælde spiseforstyrrelser som ortoreksi.

Der er også en tæt sammenhæng med træningsafhængighed. Mange med megareksi opfylder kriterierne for begge tilstande, og behandlingen retter sig i så fald mod dem som noget samlet.

Hvem rammes?

Megareksi rammer primært unge og yngre voksne mænd med et aktivt træningsliv. Tilstanden er hyppigst i miljøer, hvor kroppen er i centrum, som bodybuilding, styrkeløft og crossfit, men ses også bredt hos mænd, der primært træner i fitnesscentre.

Det er sjældent, at mænd med megareksi opsøger hjælp. Den kulturelle norm er, at man tager sig sammen, og at mænd ikke har psykiske problemer. Det er en kostbar norm.

Behandlingen

Hos mig er der ingen fordømmelse. Jeg møder dig, som du er, og vi taler om det, der faktisk foregår bag de løftede vægte og de stramme rutiner. I et forløb arbejder vi med:

  • Det forvrængede kropsbillede, og hvad der vedligeholder det
  • Angst, kontrol og perfektionisme som underliggende drivkræfter
  • Din identitet og dit selvværd uden for kroppen
  • Mere bæredygtige måder at relatere sig til træning og krop
  • Eventuel brug af præstationsfremmende midler og konsekvenserne heraf

Mange mænd, der kommer til mig med megareksi, har aldrig talt med nogen om det. Det kan i sig selv være en lettelse. Og det er altid det første skridt.

Scroll to Top